To Russia With Love
To Russia with Love

Livet er smukt og kærligheden uendelig, men homofobien, homolove, volden og hadet vokser verden over. I 76 lande er det strafbart at være homoseksuel – flere med dødsstraf til følge.


Men hvad er det, der foregår i verden i dag? Hvad siger politikerne? Kirken? Naboen? Hvad siger de homoseksuelle selv? Hvordan har verden påvirket dem? Med humor og dødelig alvor, går vi tæt på livet som homoseksuel og de kampe der kæmpes fra Tarm til Tanzania.


Kom tæt på 8 forskellige skæbner når de sender en kærlig hilsen ud i verden – ikke mindst til Rusland.


Homoseksuel eller ej – den her forestilling er til DIG!


Forestillingen blev en publikumssuccesen på Forscenen i 2014 med udsolgte forestillinger, og efter flere forlængelser af spilleperioden bl.a. under Copenhagen Pride Festivalen, kunne holdet vende tilbage året efter til CPH Stage, hvor forestillingen spillede på Teater ZeBU.


"Forestillingen og dens emner sidder i kroppen længe efter, at du har forladt teatersalen. Jeg kan kun tilslutte mig holdet: Homoseksuel eller ej – den her forestilling er til DIG!

Alle 8 skuespillere, Mathias, Jonas, Malte, Jonathan, Michael, Heidi, Anna og Rikke, gør det fremragende, og det er svært at fremhæve nogen frem for andre. Kom og oplev, hvad morgendagens skuespillere kan

– denne forestilling kan snildt måle sig med de store etablerede teatres."

Christian Skovgaard Hansen, Ungt Teaterblod.


Ungt Teaterblod gav 5,5 ud af 6 stjerner til forestillingen


Medvirkende i 2015: Jonas Gudmand, Heidi C. Nielsen, Anna Christensen, Malte Odderskjær Barslund, Mathias Sauer, Michael Hedstrøm, Rikke Wendt Jørgensen og Jonathan Lumholt Stahlschmidt


Medvirkende i 2014: Emma Deichman, Lukas Toya, Niels Andersen, Jonas Gudmand, Heidi C. Nielsen, Anna Christensen, Malte Odderskjær Barslund og Mathias Sauer

"To Russia With Love"


af Troells Toya, holdet og resten af verden.