Aftenhold

Om holdet:

 

18 uger

Mandag-Torsdag,

Kl. 19.00-22.15.

inkl. 15 min pause

Max. 14 elever pr. hold.

 

Pris fra 17.195,-

inkl. studietur til Berlin

 

Aftenhold - 18 uger

- næste hold starter den 13. august 2018

 

Vi arbejder med krop og kropssprog, sind og mentale barrierer, følelser og sanser. Det vil give dig en grundlæggende forståelse for kropsudtryk og samspil, og give en skærpet koncentration og indlevelse. Denne del bliver rundet af med improvisationer og teatersport.

 

Derefter går vi dybere ind i rolleopbygning, psykologisk mindset, brug af følelser og intentioner. Gennem monologer og dialoger arbejder vi med replikbehandling, stemmebrug, fokusering og udtryk.

 

I sangundervisningen bliver dit sangdramatiske udtryk fokuseret og udtrykket skærpet - en sang er en musikalsk monolog.

 

Du vil blive undervist af forskellige og meget dygtige teatermennesker - skuespillere, sangere, dansere og instruktører. Nogle laver foredrag, andre workshops, andre igen et kortere eller længere forløb. Fælles for dem alle er deres stærke kompetencer.

 

Vi holder cafeaftener ca. hver anden fredag, hvor eleverne underholder hinanden og de gæster der er inviteret.

 

Vi skal se forestillinger på Københavnske teatre. Herudover er der en 4 dages studie-/teatertur til Berlin (London for Fortsætterholdet), hvor vi skal se teater, besøge skuespilskoler og have undervisning.

 

ElevMedley

I den sidste del af forløbet arbejdes der med de monologer, dialoger og sange, som eleverne evt. vil søge ind med på skolerne. Hver elev prøver sit materiale af i de forskellige timer; stage-fight, meisnerteknik, dans, sang og drama. Disse vises på Skuespillerakademiets ElevMedley" som opføres på Forscenen over flere dage og som vises for et offentligt publikum.

 

Vi slutter den sidste uge af forløbet af med evaluering og personlige samtaler, hvor vi giver råd og vejledning i forhold til de tanker du gør dig om din fremtid. Her kan du også få hjælp til dit cv.

 

Vi skaber et solidt fundament for din optagelse til teaterskolerne!

 

  • Gennem praktiske øvelser, får du de grundlæggende redskaber til at fjerne de forhindringer der hæmmer dig, og hæmmer den frie dramatiske udfoldelse.

 

  • Du får en række spilletekniske grundprincipper og værktøj.

 

  • Du lærer om kropssprog og overspringshandlinger, og grunden til at vi gør som vi gør.

 

  • Du får en bevidsthed om hvad kroppen egentlig går og laver og lærer at snakke bevidst med kroppen - Fokusering - Nærvær.

 

  • Rolleopbygning, fysisk som psykisk - Improvisationer - Spillestil og genre.

 

  • Manuskriptlæsning, -analyse og -forståelse.

 

  • Du lærer om stemmeføring, stemmebrug, klangrum, og teknikker til at ændre stemmen.

 

  • Du får dramatisk sangundervisning - nodelære, hørelære, korsang og solosang.

 

  • Du får fysisk træning: stage fight - meditation.

 

  • Du får danseundervisning i: dramatisk dans, standard, showdans, hip hop, ballet, jazz.

 

  • Du får auditiontræning og hjælp til cv. Hvis du søger ind på de scenekunstskolerne kan vi hjælpe med tekstvalg og videre indstudering.

 

  • Klassen afslutter med et ElevMedley på Forscenen, hvor alt hvad du har lært, bliver brugt i dialoger, monologer og sange.
Aftenhold

Du får undervisning i:

 

Skuespilteknik

Dramatisk sang

Dramatisk dans

Meisnerteknik

Fysisk Teater

Retorik/Stemme

Masketeknik

Timing

Sangteknik

Meditation

Ballet

Krop, Sind og Ånd

Tekstarbejde

Stage Fight

Teaterproduktion

Manuskriptforståetse

Skuespillerakademiet