Fortsætterhold

Om holdet:

 

Dag

18 uger

Mandag-Torsdag,

Kl. 9.00-16.15

- inkl. 45 min pause

Max. 14 elever på holdet.

 

Pris fra 31.195,-

 

Aften

18 uger

Mandag-Torsdag,

Kl. 19.00-22.15

- inkl. 15 min pause

Max. 14 elever på holdet.

Pris fra 17.195,-

 

 

 

 

 

Fortsætterhold - 18 uger

næste hold starter den 11. februar 2019

 

Undervisningen er en blanding af skemaundervisning og ugeforløb med gæsteundervisere.

 

For at kunne blive elev på Fortsætterholdene er det en forudsætning, at man har taget grundholdet på Skuespillerakademiet. Som elev på Fortsætterholdet bliver du taget til ”Next Level” med de undervisere og teknikker, du har mødt på grundholdet.

 

Tempoet er en smule hurtigere og hjemmeopgaverne endnu flere. Fortsætterne bliver presset endnu mere, men med respekt og trygge rammer fra undervisere og medstuderende.

 

Fortsætterne er også stadig en del af Skuespillerakademiets faste tiltag; Caféaftener, Teaterture, Udflugter, Fællesmøder, Juleoptog osv.

 

Fortsætterholdet er både som dag- og aftenhold. Forløbet har skemaundervisning og fortsætter med fagene fra grundholdet

Studietur

 

Fortsætterholdene tager på studietur til London i 5 dage. Her skal de se forestillinger - lige fra klassisk til moderne, impro til fringe. Derudover er der ekskursioner og workshops med engelske skuespillere og undervisere, hvor eleverne en halv dag får undervisning indenfor et specifikt emne. Tidligere undervisere kommer fra LAMDA, East 15, Royal Central School of Speech and Drama, Royal Shakespeare Company, National Theatre, Butterfly Theatre osv. Vi mødes med alumni fra Skuespillerakademiet som studerer i London, som fortæller om dét at studere i England. Forud for Fortsætternes studietur ligger der også en del forberedelse idet eleverne skal gå på gulvet og arbejde med engelske tekster, som de har øvet efter skoletid inden afrejse.

 

ElevMedley

 

Ligesom på grundkurset er der også et afsluttende ElevMedley. De monologer, dialoger og sange som elever vil søge ind med på skolerne bliver opført på Forscenen over flere dage.

 

Grundhold + Fortsætterhold

 

Man kan kun tage Fortsætterholdet, hvis man har gået på Skuespillerakademiets grundhold. Fortsætterholdet kan godt tages selvom man har været væk et år fra Skuespillerakademiet, hvilket flere af vores elever har gjort. Mange vælger dog at søge direkte til Fortsætterholdet efter de har endt grundholdet, således at de får 1 helt år på Skuespillerakademiet forud for deres optagelse til teaterskolerne.

 

Fortsætterholdet er populært, derfor er det en god idé at ansøge om plads i god tid.

 

MacBeth Klovn

Du får undervisning i:

Skuespilteknik

Dramatisk sang

Dramatisk dans

Meisnerteknik

Fysisk Teater

Retorik

Masketeknik

Timing

Sangteknik

Meditation

Ballet

Tekstarbejde

Stage Fight

Teaterproduktion

 

Derudover består Fortsætterholdet også af ugeforløb, hvor gæsteundervisere besøger skolen og underviser i nye fag.

 

Disse gæsteundervisere underviser normalt på Fortsætterholdet:

  • Lucid Body med Monika Gossman, som har bragt teknikken til Europa
  • Improvisation (Teatersport) med Steen Haakon
  • Klovn med Morten Hembo
  • Meisnerteknik med engelske Mike Bernardin, stifter af Actor’s Space i Berlin
  • Grotowskiteknik med Ludwig Drengk og Josefine Heidt, fra Reduta Schauspilschule
  • Maske/Meisnerteknik m. Christian Bergmann og Marc Harpsøe
Skuespillerakademiet