Hvorfor vælge Skuespillerakademiet
Skuespillerakademiet

1. Vores undervisere er aktivt-udøvende kunstnere

 

Vores undervisere er alle professionelle kunstnere, der er aktivt-udøvende i branchen. De har fingeren på pulsen, og ved hvad der sker på den danske scene lige nu, og hvilke krav man møder i branchen som skuespiller. Derudover har de kendskab til optagelseskravene på teaterskolerne og Musicalakademiet i Danmark, og ved derfor hvilke krav og udfordringer vores elever skal op imod. Derfor kan de målrette undervisningen og hjælpe hver elev med at stå stærkest til optagelsesprøverne.

 

2. Baseret på flere teorier og metoder

 

Eleverne får undervisning i forskellige teorier og metoder inden for drama. På vores skole er der ikke én "rigtig" måde at gøre tingene på. Hver elev er forskelligt og eleverne kommer med hver sin baggrund. Derfor er det også forskelligt, hvad der virker bedst for den enkelte elev. Vores elever bliver undervist i flere forskellige dramateknikker, og underviserne er specialister indenfor hvert deres felt. Dramaundervisningen er baseret på flere teorier og metoder, hvilket giver eleverne et bredt kendskab, flere teknikker at trække på og mulighed for at finde ud af, hvor de befinder sig bedst, og hvad der virker bedst for dem.

 

3. Central beliggenhed

 

Skuespillerakademiet ligger i hjertet af Amager. Skolen ligger på en sidegade til Amagerbrogade. Fra Amagerbro metrostation er der 7 min til fods til skolen. Bus 5A og 350S går lige til døren. Der er cykelparkering, og elever der bor i København kan hurtigt og nemt komme til og fra skolen.

 

Der er Lidl og Kvickly rundt om hjørnet samt diverse caféer og take aways.

 

4. Vi er uafhængige

Vi er uafhængige, hvilket vil sige at vi kan vælge vores elever og holdsammensætning ud fra vores filosofi, og samtidig er vi i evig udvikling og følger de strømninger, der er i branchen.

 

Hvorfor vælge Skuespillerakademiet

Hvorfor vælge Skuespillerakademiet?

...vi giver dig 4 gode grunde

 

 

Skolens filosofi

"Gør alt hvad du gør,

så godt du kan

Spil for sjov,

men gør det med alvor

Nu, er det eneste vi har,

så vær her

Når vi fejler, lærer vi

- når vi sejrer, skal vi videre

Teater er en holdsport!"