Emil Holmsteen Joergensen
Skuespillerakademiet

Emil Holmsteen Jørgensen,

Studerer på East 15 Acting School, 2017-2020

Elev på aftenholdet i foråret 2013 & Fortsætterholdet i foråret 2015

Jeg lærte relativ hurtigt på Skuespillerakademiet, at uanset hvilken baggrund du kommer med, kan du ligeså godt droppe at gøre dig alt for klog på dig selv, faget og bare slippe kontrollen, fordi der sidder nogen virkelig dygtige undervisere på Skuespillerakademiet som ved hvad de snakker om, og som ønsker at udvide din horisont, og se dig blive en dygtig skuespiller.

 

I min tid på Skuespillerakademiet har jeg ofte fokuseret alt for meget på at præstere, gøre tingene på den ”flotte” måde, og skabt ligegyldige forestillinger om, at hvis jeg ikke bliver til noget efter det her, så er det et kæmpe nederlag. Generelt alle de her åndssvage tanker man går med, når man gerne vil være dygtig i en meget konkurrencepræget branche. Men undervejs lærer man på Skuespillerakademiet at pille alle de her fordomme og ligegyldige barrierer ned, fordi de kun forhindrer dine evner og din kreativitet i at udvikle sig. Den varme atmosfære og imødekommende forståelse på Skuespillerakademiet, gav mig lov til at tvivle og være ærlig. Dybe samtaler om alt muligt ved siden af skuespillet, har ligeledes været en stor del af min tid på Skuespillerakademiet.

 

I bund og grund får man en masse erfaring og værktøjer, der giver én lov til at være sig selv, fordi det er det eneste man kan komme videre med, hvilket er en lang kamp, men som Skuespillerakademiet arbejder på at hjælpe den individuelle kunstner med.