Tara Toya
Skuespillerakademiet
Tara Toya

Tara Toya

Skuespiller, Sanger & Danser

 

 

Underviser i dans

 

Tara er uddannet fra Performing Arts School i Göteborg og har siden da medvirket i musicals, bl.a. ”Mamma Mia - The Musical" på Svenska Teatern i Helsinki, ”Grease”, "Hairspray", "Spamalot" og "Elf" i Tivolis Koncertsal, "Dirch" i Glassalen, ”Shrek” the musical i Forum, ”Vennebyen” i Vestlandshallen i Bergen, ”HONK –Den Grimme Ælling” på Nørrebros Teater. Skal i foråret 2019 medvirke i "Flashdance" i Operaen.

 

Derudover har hun lagt stemme til tegnefilm, tv-serier, radiospots og reklamer, siden hun var 5 år gammel og har bl.a. medvirket i ”Violetta”, ”Hannah Montana”, ”High School Musical”, flere ”Barbie” film, ”Ninja Turtles”, ”Dora and Friends”, ”My Little Pony”, ”Harry Potter”, ”Strawberry Shortcake”, ”Handy Manny", "Shadowhunters" som Clary, "Soy Luna", "Gurli Gris", "Lego Star Wars", "She-Ra", "DC Super Hero Girls", "Dragons"…

 

Alsidighed er vigtigt for Tara som performer; derfor danser hun også en masse forskellige stilarter såsom jazz, hip hop, dance-hall, lyrical, step, waacking og jitterbug. Hun har undervist og koreograferet for Eventyrteatret, Dramaterne og Skuespillerakademiet.

 

I hendes timer er der fokus på udtryk, energi, dynamik og personlighed igennem dansen. Derudover indgår der en masse styrketræning og danseteknik. Hun presser folk, så de kan overvinde deres egne grænser og opnå endnu større resultater.

 

 

Hvorfor vil du gerne undervise på Skuespillerakademiet?

Jeg elsker at se folks udvikling og hjælpe dem med at dygtiggøre sig og tro mere på dem selv. Som oftest kan folk meget mere, end de selv lige går og tror.

 

Hvad giver det dig at undervise på Skuespillerakademiet?

I om med at alle er over 18 år, er der en større dialog mellem lærer og elev. Det er altid fedt at se hvordan elever udvikler sig, også selvom de ikke selv mærker det.

 

Hvorfor er det netop dit fag, der er det vigtigste?

Det er vigtigt som skuespiller at være bevidst omkring sin krop. En skuespiller skal være alsidig, og du skal kunne sætte dig ind i alle typer af roller og karakterer; og her er kroppen et fantastisk værktøj.

Desuden handler mine timer meget om, at vise hvem du er, tage fokus og udtrykke dig.

 

Hvad vil være dit bedste råd til en skuespilleraspirant?

I denne branche er du aldrig færdig med at lære og dygtiggøre dig. Her får du en super god pakke til at udvikle dig som skuespiller, performer og privat person. Du vil opleve en personlig udvikling, større kontakt med dine følelser og bevidsthed omkring hvordan du interagerer med andre mennesker.