Thomas Høj
Thomas Høj

Thomas Høj Falkenberg

Skuespiller & sanger

Underviser i sang


Thomas har siden 2005 medvirket i en lang række forestillinger på bl.a. Nørrebros Teater, Aarhus Teater, Odense Teater og Dansk Musikteater. Det er blevet til en del hovedroller i musicals som LES MISÈRABLES, CHESS, JESUS CHRIST SUPERSTAR, MISS SAIGON, ATLANTIS og succes musicalen JORDENS SØJLER på Østre Gasværk Teater. Som koncertsolist har han igennem årene sunget med Christian Baltzers Orkester, samt på de anmelderroste I LOVE MUSICALS koncerter, hvor Mikkel Rønnows orkester leverede musikken. Senest har Thomas været solist hos Københavns Hjemmeværnsorkester, som blandt andet leverede en storslået koncert for bl.a. H.K.H. Kronprinsesse Mary på Københavns Rådhus.


Hvorfor vil du gerne undervise på Skuespillerakademiet?
Fordi jeg synes arbejdet med skuespillere og sang er noget af det mest givende. Jeg elsker at nørde med forskellige tilgange til det at synge, og det er eleverne ofte med på.


Hvad giver det dig at undervise på Skuespillerakademiet?
Det er helt sikkert, at det der giver mest er at se den udvikling som eleverne gennemgår fra start til slut i forløbene på skolen. En anden vigtig ting er, at jeg selv udvikler mig som sanger, fordi jeg hele tiden bliver tvunget til at tage stilling til teknik og dramatisk udtryk. Man glemmer nogen gange som professionel kunstner at gå nye veje, men i arbejdet med eleverne åbne der sig hele tiden nye måder at gøre ting på.


Hvorfor er det netop dit fag, der er det vigtigste?
En af de vigtigste ting på en teaterscene er, at stemmen kan høres og holdes sund, uden at man blive slidt på stemmen. Basis teknikken i sang er den samme man bruger, som hvis man har tale replikker. Selvom man ikke føler sig som sanger, kan der hentes meget viden omkring stemme og udtryk i min sangundervisning. Musikaliteten og det at tænke stemmen som et instrument
fylder også meget i min undervisning. Husk på at det kræver enorm musikalitet at spille fx Holberg og Shakespeare.


Hvad vil være dit bedste råd til en skuespilleraspirant?
Husk at processen kan være målet i sig selv.

Mød en af vores andre undervisere