Underviser i skuespilteknik
Signe Kærup Dahl arbejder som freelance skuespiller, sanger, iscenesætter og underviser.
Siden hun blev færdiguddannet i 2010 fra Den Danske Scenekunstskole i København har man kunne opleve hende på bl.a. Folketeatret, Nørrebro Teater, Husets teater, Bådteatret, Teater ZeBU, Aarhus Teater, Teatergrad, og Mungo Park i Allerød.
Signe har sideløbende undervist steder som fx DDSKS i Aarhus og København.
Signe er foruden skuespiller, uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium og har taget første år af DDSKS-kandidat –Creating, Conceptualizing og Collaborating.
Hvorfor vil du gerne undervise på Skuespillerakademiet?
Jeg underviser på Skuespillerakademiet fordi jeg elsker vekselvirkningen mellem at være udøvende scenekunstner og underviser. Det ene er inspirererende for det andet og omvendt.
Hvad giver det dig at undervise på Skuespillerakademiet?
I undervisningsrummet oplever jeg at kunne gå på opdagelse i scenekunstens muligheder sammen med en gruppe passionerede unge mennesker. Det er hver gang berigende oplevelse!
Hvorfor er det netop dit fag der er det vigtigste?
I mit virke som underviser, skabende skuespiller og iscenesætter er jeg drevet af lyst, nysgerrighed, samskabelse og undren.
Når jeg faciliterer et undervisningsforløb, forsøger jeg altid at skabe rammerne for at disse elementer er til stede. Jeg oplever at netop disse elementer er vigtige både som skuespiller, skabende scenekunstner og i livet. Derfor synes jeg det er vigtigt at eleverne møder sig selv og hinanden lige netop der.
Hvad er dit bedste råd til en skuespilleraspirant?
Leg.
© Skuespillerakademiet 2012 | Privatlivs- & datapolitik