Underviser i improvisation
Steen er uddannet fra Statens Teater Skole og har siden arbejdet som skuespiller, iscenesætter og i stor grad som underviser.
Gennem årerne har han specialiseret sig i at undervise i teater-improvisation, hvor det fysiske udtryk tæller på linje med replikker. Hans baggrund for dette er et langvarigt samarbejde med Keith Johnstone samt med Theatre de l`Arbre i Paris.
Hvorfor vil du gerne undervise på Skuespillerakademiet?
Jeg vil gerne undervise på Skuespillerakademiet, fordi jeg mener, at jeg har den faglighed og den undervisningserfaring der skal til for at kunne undervise i teater-improvisation.
Og fordi jeg tænker, at den moderne skuespiller har brug for den faglighed som er indeholdt i faget teater-improvisation.
Hvad giver det dig at undervise på Skuespillerakademiet?
Det at undervise på SKUAK giver mig indsigt i, hvor unge mennesker er i dag, hvordan de tænker og hvad der optager dem. Hvilket igen betyder, at jeg hele tiden er i en læringsproces i forhold til, hvordan jeg kan formidle faget teater-improvisation til eleverne.
Hvorfor er det netop dit fag, der er det vigtigste?
Det vigtigste i mit fag er, at eleverne får mulighed for at ikke at være bange for deres egen fantasi. Og at de kan få metoder til at bruge det, deres fantasi giver dem, til at skabe teater med.
Det er også vigtigt, at man ved at få kendskab til improvisation oplever, at man er nødt til at aflære noget for at lære noget nyt.
Hvad vil være dit bedste råd til en skuespilleraspirant?
Spring ud i det, prøv nogle idéer af, stødt dig selv og dem du arbejder sammen med. Lad være med at fokusere på det, der ikke virker, fokuser på det der virker og brug den energi til at arbejde med det, der ikke helt lykkedes. Inspirer dig selv, vær nysgerrig og legesyg.
© Skuespillerakademiet 2012 | Privatlivs- & datapolitik