Julie Johanna Hansen

Julie Johanna Hansen

Skuespiller i "En Dygtig Pige, Tak" på Forscenen

2016

Elev på Grundholdet i efteråret 2014

& Fortsætterholdet i foråret 2015

Det har været en kæmpe oplevelse at gå på Skuespillerakademiet. Noget der gik op for mig allerede i den første uge var: jeg bliver aldrig 'normal' igen. På Skuespillerakademiet lærer du, at du bare skal være dig med alt hvad det indebærer, og du lærer i den grad dig selv at kende. Med alle de mange forskellige fag, vi har haft, føler jeg, at jeg har fået smagt en lille kagebid af, hvad det vil sige at gå på en skuespillerskole. Det har været enormt spændende og også rigtig hårdt at blive konfronteret så meget med sig selv - både styrker og svagheder - men på skolen er der en meget varm atmosfære, og lærerne er så dygtige og dejlige, hvilket har gjort, at jeg altid har følt mig tryg.

Jeg har udviklet mig som skuespiller og som menneske. Jeg tør stå mere ved mig selv, og det er noget, jeg ikke kan andet end at tage med mig resten af livet, uanset hvad jeg skal senere i mit liv.


Om du ikke har særlig meget erfaring med skuespil, om du med sikkerhed ved at du vil være skuespiller eller om du går med en lille hemmelig skuespillersommerfugl i maven, så er Skuespillerakademiet helt sikkert stedet, hvor du har plads til at udvikle, tvivle, fejle, undersøge, græde, grine og frem for alt bare lege. Det er for fedt!